Mjød Nr. 5, Caribisk Venskabsmjød

129.00 kr.

På lager

På lager

Mjødens historie går helt tilbage til oldtiden og der findes kilder, som peger på at der er blevet drukket mjød i både Europa, Asien og Afrika. Mjød er derfor anset som værende stamfaderen til drikke med gær (alkoholdige drikke).

I Danmark kender man især mjød fra vikinger og nordisk mytologi. Drikken spiller en særdeles stor rolle i den nordiske mytologi, hvor bl.a. Skjaldemjøden stammer fra. Skjaldemjøden er en magisk mjød, som efter sigende skulle give digteriske evner. Mjøden har derfor været et af de større skridt mod det at skabe en kultur i de tidligere samfund. I dag er mjød kendt som en af de mere hippe drikke på barer, men også som alternativ til dessertvin m.m..

Mjød fra Tarp Bryggeri bliver lavet af honning og de bruger kun honning fra danske biavlere. Det er med til at sikre at kvaliteten er helt i top. Til mjødbrygning bruger de friske frugter, urter og bær, så du er sikret en mjød uden tilsætninger og koncentrater.

Mjød Nr. 5 – Caribisk Venskabsmjød er en mørkere mjød. Den er tilsat en hel del friskpresset ananas samt muscovadosukker.
Mjøden er inspireret af gamle caribiske romopskrifter, hvilket giver en helt unik og spændende mjød, der er meget smuk i farven og lækker afrundet i smagen.

Muscovadosukker er rørsukker, der ikke er blevet raffineret, hvilket gør at muscovadosukker har et større indhold af sirup, og er dermed mere fugtigt end f.eks. demerarasukker. Mørk muscovadosukker har en smag der minder om lakrids og anis sammen med smag af mørke frugter, melasse og rom. Bruges bl.a. i mørke belgiske øl, old ale, brown ale, porter, stut, dobbelbock og barley wine.

Denne mjød er en meget populær dessertvin. Den passer fint sammen med en lang række søde desserter – og hvis du har lyst til at hygge senere på aftenen så nyd denne mjød i de små glas sammen med kaffen.

Mjød Nr. 5 – Caribisk Venskabsmjød er en dejlig mørk eksotisk mjød og den smager skønt til en kop kaffe. Er du til at eksperimentere og tænke “ud af boksen” kan du med fordel tilsætte lidt af denne mjød i en æblekage, flødekage eller i en Crème Brûlée. Her er der virkelig mange gode muligheder, til glæde for dine gæster og dig selv.

Denne mjød er en lidt sødere likøragtig mjød, der gør sig godt i et likør- eller et Cognacglas.

Flasken indeholder 50 cl.

Alkoholprocent: 16%