Hærvejsmjød – Fra Den Gamle Oksevej

149.00 kr.

På lager

På lager

Mjødens historie går helt tilbage til oldtiden og der findes kilder, som peger på at der er blevet drukket mjød i både Europa, Asien og Afrika. Mjød er derfor anset som værende stamfaderen til drikke med gær (alkoholdige drikke).

I Danmark kender man især mjød fra vikinger og nordisk mytologi. Drikken spiller en særdeles stor rolle i den nordiske mytologi, hvor bl.a. Skjaldemjøden stammer fra. Skjaldemjøden er en magisk mjød, som efter sigende skulle give digteriske evner. Mjøden har derfor været et af de større skridt mod det at skabe en kultur i de tidligere samfund. I dag er mjød kendt som en af de mere hippe drikke på barer, men også som alternativ til dessertvin m.m..

Mjød fra Tarp Bryggeri bliver lavet af honning og de bruger kun honning fra danske biavlere. Det er med til at sikre at kvaliteten er helt i top. Til mjødbrygning bruger de friske frugter, urter og bær, så du er sikret en mjød uden tilsætninger og koncentrater.

Hærvejsmjød – fra den Gamle Oksevej
Hærvejsmjøden er en populær og dejlig mjød med honning leveret af biavlere fra de naturskønne områder langs hærvejen, samt lægeurter, malt og humle.

Hærvejsmjøden er en mørk gylden mjød, som rav eller mørk rav (EBC omkring 20). Den tiltaler både erfarne mjøddrikkere med stort kendskab til mjød og nye mjøddrikkere, der er ved at lære mjøden at kende. En rigtig fuldtræffer, når man skal i byen og ønsker at bringe lidt godt med.

Indhold: 50cl

Alkoholprocent: 16%